En overskrift på Ekstra Bladet, den 28. april 2020 lød sådan her: Rystet KOL-patient: Tvinges tilbage på arbejde. Lægen anbefaler, at han bliver hjemme pga risikoen for at dø med corona – men efter fem uger smækker jobcentret kassen i. Lyder det fair?

Ifølge artiklens meningsmåling synes 83% af læserne ikke at det er OK.  

Jeg kunne godt tænke mig at vide, om de 83% af læserne synes det samme, efter en mere saglig udlægning af denne sag.

Vi behøver nemlig ikke flere oplysninger end overskriften, for at kunne sige med sikkerhed, at kommunens afgørelse i den omtalte artikel er 100% korrekt. Det ville faktisk være decideret ulovligt for kommunen ikke at smække sygedagpengekassen i. 

Derfor bliver jeg så skuffet af Ekstra Bladets historie. Det jo lige til at lukke op og skide i. De sætter gang i en debat, baseret på følelser og holdninger – i stedet for fakta og nuancer. 

Systemet er stort og komplekst og når medierne ikke sætter sig ind i reglerne, før de sætter gang i diskussionen, så bliver diskussionen i frokostpausen, baseret på logik og holdninger. Og tro mig. Logikken i det offentlige system er ikke bare noget man naturligt gætter sig frem til over en kop kaffe.

Tilbage til eksemplet med den KOL ramte medarbejder, da jeg gerne vil forsøge at give en mere nuanceret faktabaseret udlægning af emnet. 

Vi har jo allerede fastslået, at Ekstra Bladet ramte ved siden af, da de fik debatten til at handle om, hvorvidt kommunen traf en rigtig eller forkert beslutning. 

Vil man skabe en relevant debat i denne historie kunne spørgsmålet være: Bør sygedagpengereglerne justeres? 

Problemet med det spørgsmål er dog, at vi ikke kan tage den snak, uden først at være oplyste om hvilke regler vi allerede har og hvorfor vi har dem. 

I denne sag skal vi f.eks. vide, at kommunen løbende er forpligtiget til at undersøge, om borgeren er berettiget til sygedagpenge. En betingelse i denne forbindelse er, at borgeren på grund af sygdom, i øjeblikket ikke kan udføre sit arbejde.

Den KOL ramte kan udføre sit arbejde som han plejer. Han havde jo KOL før corona og han kommer også til at have KOL efter corona. Årsagen til at han ikke bør tage på arbejde, er fordi han er i fare for at blive mere syg. 

Jeg siger absolut ikke at manden skal tvinges på arbejde. Ingen skal bede nogen om at gå imod lægelige anvisninger. Det har kommunen på intet tidspunkt gjort og det kan arbejdsgiver heller ikke gøre – Men kan arbejdsgiveren og medarbejderen ikke selv prøve at løse situationen først? Og er der ingen løsning at finde i det aktuelle job – har vi så glemt, at man ikke behøver at være sygemeldt, for at være berettiget til offentlig forsørgelse?

(Fun fact: Der er faktisk 13 forskellige målgrupper i vores beskæftigelsessystem, som jeg gerne vil introducere for jer en anden dag. Sygedagpenge er blot én af dem). 

Det ville være noget af en omgang for statskassen at give sygedagpenge (som er en relativt høj ydelse) til alle dem med kroniske sygdomme, på ubestemt tid.

Første prioritet bør være at blande det offentlig udenom problematikken. Arbejdsgiveren kan undersøge, om medarbejderen kan varetage arbejdet på anden vis. Måske kan medarbejderen bytte opgaver med en anden medarbejder i en periode? Kan arbejdet udføres hjemme? Kan medarbejderen skærmes, så han ikke udsættes for smittefare? Naturligvis er det optimalt hvis man kan komme frem til sådan en løsning. Det svære er at finde svar på de situationer og arbejdsopgaver, som ikke kan løses sådan. 

Vi bliver her nødt til at være realistiske og indse, at livet ikke altid er nemt og slet ikke altid optimalt. 

Den hårde sandhed er, at arbejdsgiver og borger må hver især gøre op med sig selv, hvor længe de vil holde fast i planen om at opretholde ansættelsesforholdet.

Selv ville jeg kunne lave en aftale om at arbejde hjemme. Men havde jeg et job, hvor det ikke var muligt, så ville jeg bede om orlov, hvis det kunne lade sig gøre, ellers sige mit arbejde op, for at stille mig til rådighed for en ansættelse hvor jeg ikke var udsat for smitterisiko. ’Sikkerhedsnettet’ indtil jeg fandt noget ville så være dagpenge (kontanthjælp, hvis jeg ikke var forsikret og ikke havde en formue at leve af). 

Jeg ville i hvert fald ikke være rystet over, at samfundet ikke ville forsørge mig med sygedagpenge på ubestemt tid, imens jeg (udover de skånehensyn KOL medfører) sad rask derhjemme og ikke fik brugt min arbejdsevne. 

Hvis du stadig læser med – så tak og tillykke med din dejlige og nysgerrige natur! Jeg er sikker på at det medfører brugbare holdninger på oplyst grundlag i mange andre tilfælde i dit liv. Sammenlignet med Ekstra Bladets artikel, så ved jeg godt, at det ikke er nær så dramatisk og spændende at læse mit indlæg – Men når du nu er kommet hele vejen igennem, lad mig så spørge igen: Er det fair at kommunen stoppede sygedagpengesagen?