Folketinget har et ligestillingsudvalg.
Formanden hedder Heidi.
Næstformanden hedder Birgitte.
Udvalgssekretæren hedder Katinka.
Udvalgsassistenten hedder Gitte.
Skal jeg fortsætte, eller forstår du allerede min pointe?
Jeg kan da også nævne, at blandt udvalgets 29 medlemmer, finder du kun 7 mænd.
Altså under 25%!
Dette til trods for, at over 60% af samfundet har stemt på en mand, til at varetage deres politiske interesser i folketinget. Og til trods for, at mange, i ”ligestillingens navn”, vil kræve 50/50 kvoter i udvalg og bestyrelser (tit og oftest venstrefløjen, som sidder på de fleste pladser).
Nu er jeg ikke typen, som tror på kønskvoter. Og jeg ville sige nej tak, hvis jeg fik tilbudt en post, på baggrund af det jeg (ikke) har imellem benene – men når det så er sagt, så er der vist ikke noget andet udvalg, som bør repræsenteres så ligeligt som muligt – end netop ligestillingsudvalget!
Udvalgets sammensætning er endnu en indikator for, at ligestillingsdebatten slet ikke drejer sig om ligestilling, men om indførelse af positiv forskelsbehandling af kvinder.
Og det hører da ikke hjemme i et frit demokratisk samfund.