Nogle gange bliver jeg overrasket over, hvilke vanvittige ting vi egentlig mangler at forholde os til politisk. Især taget i betragtning, at man politisk blander sig i nærmest alle livets aspekter disse dage.
Deltag lige i et forsøg med mig her.
Luk øjnene. Lad som om du ikke ved noget som helst om religion. Overhovedet. Åbn øjnene igen, og med din rene fornuft, gæt hvilket af de 2 nedenstående udsagn, er en virkelighed i dagens samfund:
- Der bliver serveret ægte blod og menneskekød i kirken, som symbolik for Jesu blod og legeme.
- Man skærer i drengebørns tissemand, som en del af religiøse ritualer.
Jeg kan faktisk ikke vurdere, hvilket af de 2 udsagn er mest langt ude.
Behøver vi sige mere i denne sag? Er det ikke temmelig tydeligt, at det her ikke er i orden? Er vi ikke alle enige om, at vi har fejlet gevaldigt, ved ikke at forbyde omskæring af alle raske børn for længst?
Helt ærligt. Dyrk den religion du har lyst til, så længe den ikke indebærer noget så vanvittigt som omskæring af børn.