Der findes et land med skatter så høje, at regeringen må give støtte til folket, for at folket har råd til at betale skatterne. Ja, det lyder absurd. Det er det bestemt også. Danmark er et af de lande i verden, hvor borgerne betaler allermest i skat.
I Liberal Alliance går vi ind for at sænke skatten – og her snakker vi ikke kun i toppen!
Vi mener nemlig at borgerne skal kunne forsørge sig selv, før de skal forsørge staten.
Det betyder også at vi vil sikre at borgerne beholder flest muligt af deres egne penge. Dette skal ske ved at ingen i arbejde skal betale skat af de første 7.000 kr. de tjener om måneden, hvilket vil hjælpe bredt, både direktøren, sygeplejersken og kassemedarbejderen. Det er et beløb som virkelig kan være med til at sætte skub i økonomien hos de familier, der i dag kæmper med at betale regningerne – uden vi behøver staten til at sende checks ud.