HP Beck er formand for Liberal Alliance i Aalborg Kommune. Han er søn af gymnasielærer Ragnhild Waage Beck og lektor Hans Christian Arnth Nielsen. Han er opvokset i Vodskov lidt nord for Aalborg. HP bor med sin kæreste Amalie, og er far til Louie på 9 år. HP Beck stiller op som folketingskandidat i Nordjyllands Storkreds.
Uddannelse og karriere
HP er uddannet erhvervspilot og ansat hos SAS. Han har været en del af Liberal Alliance siden 2010, og var med til at stifte LA Aalborg som næstformand og sidenhen formand. Han sad i Aalborg Byråd fra 2013-2017, som hidtil eneste repræsentant for Liberal Alliance. Mens han uddannede sig til pilot, og siden blevet aktiv i politisk arbejde, har HP i 15 år arbejdet som omsorgsmedhjælper på forskellige botilbud for handicappede børn og voksne.
Mærkesager
Transport og infrastruktur
Som politiker har HP især fokus på transport og infrastruktur, og var ene mand i Aalborg Byråd imod letbaneprojektet, som blev skrottet. Det sparede borgerne for et 3-cifret milliontilskud til drift hvert år.
Atomkraft
HP er stor tilhænger af atomkraft, og ser fx. gerne en moderne reaktor som erstatning for Nordjyllandsværkets nuværende kulkraftværk, så vi slipper for partikeludledning, og samtidig har en stabil grøn energikilde, når solen ikke skinner, og vinden ikke blæser.
Samtidig mener HP at vindmøller skal placeres på havet, hvor de producerer mest og generer naboerne mindst. Han har hjulpet flere lokale grupper med at få stoppet vindmølleprojekter i deres nærområde. Den grønne omstilling er vigtig, men den skal ske med omtanke. Og når man kan producere havvind uden tilskud, behøver man ikke ødelægge folks tilværelse med landvind.
Borgernes frihed
HP kæmper for et mere retfærdig Danmark, og ser med stor bekymring på den nuværende regerings ageren. Borgerne skal i højere grad være frie til at bestemme over eget liv, så de ikke blot er brikker i et stort socialdemokratisk ingeniørprojekt. Der skal ikke skeles til forældres indkomst, når børn vælger ungdomsuddannelse, og der skal være frit valg af vuggestue, børnehave og plejehjem.
Samtidig skal det være lettere for private at levere velfærdsydelser til gavn for borgerne via et mere varieret udbud end det nuværende offentlige, som ofte er den samme grå ”leverpostej” alle steder.
Monopolerne på taxikørsel og apoteker skal fjernes. Det skal være slut med at tilgodese snævre fagforeningshensyn, og i stedet skal det være op til forbrugerne at vælge de løsninger, der passer bedst til dem.
Det skal være slut med ulovlig logning af borgernes data, og vi skal i langt højere grad respektere privatlivets fred og stoppe flere indgreb i folks rettigheder med henvisning til terror. Staten er til for borgerne – ikke omvendt
Kom til liberal valgfest i Aalborg
Tirsdag den 1. november